Når jordens frelser bliver et aktieselskab

Af Max Cantor 0

Erhvervslivets image er siden finanskrisen dykket i en negativ retning. En voksende andel af Danmark betragter profit som ensbetydende med for lav virksomhedsskat, multinationale selskaber fremstilles i endnu højere grad som skurke af samfundet, og Copenhagen Business School har fået en (endnu mere) negativ klang, som i mange sociale cirkler fremkalder et mentalt billede af attachémapper og en galoperende mangel på beskedenhed. Alt sammen selvfølgelig lidt skuffende, når man, som jeg, har tilbragt de sidste fem år af sit liv på CBS, og uden skam agter at opnå profitable resultater i erhvervslivet.

Vi må stoppe den os-mod-dem/samfund-mod-erhvervsliv tankegang, som vinder indpas hos en voksende del af befolkningen. For den indlysende sandhed er, at erhvervslivet er ansvarligt for meget mere godt end ondt, og derudover kan erhvervslivet komme til at spille den afgørende rolle i at løse fremtidens mest kritiske udfordringer – Og dem er der rigeligt af.

Verden har altid haft problemer at kæmpe med, og relativt til historiske forhold står vi nok bedre i dag på de fleste områder. Men der er endnu rigelig plads til forbedring: Dødelige oprør i den arabiske verden, sult og sygdom i Afrika, hemmelig overvågning af befolkningen i Vesten, elendige arbejdsforhold i Asien, terror truslen, og natur katastrofer og så videre. Det er et symbolsk faktum, at vi formåede at placere en mand på månen for mere end fire årtier siden, men at vi i dag stadigvæk ikke kan løse de mest fundamentale problemer på vores egen blå planet. Kanaliserer vi vores viljekraft mod et specifikt formål, kan mennesket opnå mirakuløse resultater. Ofte er det dog tilfældet, at denne kollektive viljekraft kanaliseres i de forkerte retninger.

Mit bud er, at vores generation vil indtræde i historien som den ansvarlige i forhold til to altoverskyggende kampe. Den ene er kampen mod global opvarmning og vores forbrugersamfunds udplyndring af Moder Jord. Den anden er kampen mod den voksende globale ulighed på tværs af kloden. De to udfordringer, global opvarmning og global ulighed, hænger uadskilleligt sammen og må løftes i ét samlet initiativ. Vi kan ikke forvente, at de fattigste lande bekymrer sig om elsparepærer og uhensigtsmæssig befolkningsvækst, før de har fået sikret sig mad på bordet.

Den hidtil mangelfulde håndtering af situationen skyldes, at konsekvenserne af global opvarmning gemmer sig flere år ude i fremtiden og at den globale uligheds absurde tilstand kun opleves i isolerede og fjerne dele af verden – ’Out of sight, out of mind’, som man siger.

Men med de nuværende internationale aftaler indtræffer de katastrofale konsekvenser af global opvarmning med sikkerhed. For at afværge skrækscenariet har klimaforskerne udregnet, at klodens gennemsnitstemperatur ikke må overstige det præ-Industrielle-Revolution niveau med mere end 2° C – Med nuværende kurs estimeres den langsigtede globale gennemsnitstemperatur at vokse til + 6 – 7° C.

Den voksende globale ulighed opheder derudover temperamentet blandt de dårligst stillede på en klode, som bogstaveligt talt allerede er ved at koge over. De sidste tyve år har verdens 1-procent-rigeste slupret mere af den globale forbrugsvækst i sig, end de 50-procent-fattigste (dvs. halvdelen af verdens befolkning).

Da det er den eneste virkelighed, vi nogensinde har kendt, er vi blevet tilvænnet, at gamle mænd på en side af verden dør af fedme, imens børn på den anden side dør af sult. Men den hastigt udviklende teknologi i den udviklede del af verden vil øge dette allerede markante skel mellem rig og fattig yderligere. Det er ikke urealistisk, at vi ender i en situation. hvor man i de privilegerede dele af verden vil kunne skabe ”fejlfrie” børn via genmanipulation, købe kunstigt opdrættede organer, og leve mere end et århundrede, imens man stadigvæk vil kæmpe med sult i områder af Afrika, Asien, og Syd-Amerika.

Vores kamp mod global opvarmning og global ulighed må og skal vindes, både fra et rationelt og et etisk perspektiv, og det er her, at erhvervslivet kan spille den afgørende rolle.

EU har, som den eneste region, valgt at prioritere global opvarmning med sit ambitiøse mål om at skære 80 procent af 1990’s CO2-niveau inden 2050. Da forurening ikke respekterer landegrænser og da EU blot er ansvarlig for 12 procent af det globale CO2 udslip, er vi dog afhængige af, at resten af verden følger vores gode eksempel. Men er det realistisk at forvente, at de gældsplagede politikere i USA indenfor den nærmeste fremtid vil vende ryggen til fossile brændstoffer, når landets nyopdagede shale gas-og-olie industri kan gøre dem uafhængige af energi-import fra Mellem Østen? Er det realistisk, at de asiatiske, syd-amerikanske, og afrikanske lande, som vi koloniserede og udnyttede for få år siden, vil gå med til, at vi pålægger dem restriktioner på deres vækst i bæredygtighedens navn? De beskedne resultater af de fire klimatopmøder siden 2009 taler vidst for sig selv…

Min tiltro til, at disse udfordringer kan løses politisk, er således vaklende. De politiske institutioner er forældede, og mangler at blive tilpasset den sammenvævede, globaliserede verden, som vi lever i. Mange stater er plaget af gæld, og i demokratierne bliver politikerne handikappet af konkurrencen om vælgernes stemmer; vælgere som hellere vil høre om ekstra goder end smertefulde kompromisser. Globalt set mangler vi således både de politiske værktøjer og den politisk opbakning til at gennemføre de nødvendige initiativer til at imødekomme global opvarmning og global ulighed.

Hvis vi ikke kan forvente, at politiske institutioner vender skuden, hvem så? Hvem har den økonomiske slagkraft, de internationale kompetencer, og den globale rækkevidde som staterne mangler? Det har erhvervslivet. Det er erhvervslivet, som langt hen af vejen har frembragt fænomenerne global opvarmning og global ulighed, og det er erhvervslivet som i givent fald kommer til at undergrave dem.

Ønsker vi en mere bæredygtig økonomi, er det virksomhederne, som skal udvikle bæredygtige og grønne teknologier, øge energi efficiensen i produktionen, og nedtrappe forbruget af de mest skadelige energikilder som kul og olie. Ønsker vi en mere lige fordeling af ressourcer, er det virksomhederne, som skal investere i de mest underudviklede dele af verden – optræne arbejdsstyrken, opbygge infrastrukturen, og ultimativt skabe stabile, selvkørende lokalsamfund.

Men i erhvervslivet dominerer de kortsigtede overvejelser desværre de langsigtede strategiske muligheder, og der hersker en udbredt misforståelse om, at bæredygtighed er en konkurrencemæssig ulempe. Betragtede virksomhederne derimod bæredygtighed som en innovations-og-vækst mulighed i stedet for en påtvunget CSR-omkostning ville både de selv og samfundet vinde.

At lære at gøre mere med mindre er derfor innovationens ædleste formål i dag, da det er den eneste realistiske vej til at forhindre global opvarmning. Der er et underudnyttet profit potentiale i at opfinde nye forretningsmodeller, som fokuserer på at designe bæredygtige produkter, som samtidigt sparer forbrugeren penge. Et godt eksempel på hvor simpelt dette kan være, er da Procter & Gamble udviklede et vaskemiddel til brug med koldt vand: Kunden sparede på elregningen, Procter & Gamle øgede sin markedsandel, og miljøet blev skånet. Internt er der ligeledes et hav af innovative muligheder for at reducere omkostninger ved at optimere energi forbruget, øge andelen af bæredygtige energikilder, og minimere spildet i værdi kæden.

Det kan ligeledes på længere sigt være i virksomhedernes egen interesse at mindske den globale ulighed. De vestlige markeder er mættede, og virksomhederne er nødsaget til at søge mod udviklingslandene i deres jagt på vækst. Ved at hjælpe med at transformere underudviklede dele af verden til stabile, selvkørende samfund skaber virksomhederne nye markeder med mere købestærke kunder. Med andre ord skaber virksomhederne deres egne vækstmuligheder ved at opdrætte nye markeder, som de herefter kan forsyne med deres produkter/services.

Erhvervslivet hersker i stigende grad i forhold til staterne. Fremtiden vil i mindre grad blive afgjort af, hvor du sætter dit kryds på valgdag, end hvilke virksomheder du vælger at investere din opsparing i. Jordens frelsere vil være de mange virksomheder, store som små, hvis innovative indsats baner vejen for en mere bæredygtig og retfærdig verden. Frem for at afskrive erhvervslivet som en flok grådige monstre, bør vi hjælpe de ”rette” virksomheder på vej ved at investere i dem. Med crowdfunding netværk som Kickstarter og online handelsplatforme er kapitalmarkederne blevet demokratiseret, således at ethvert individ med en opsparing har mulighed for at fremme de innovative virksomheder, hvis bedrifter rykker verden i en mere grøn og egalitær retning – Put your money where your mouth is.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info